Årets boghøst

Så er årets bog høst ved at være i hus. Den anden dag havde vi reception på 6. årgang af Kongeåen. Det er blevet en af de bedre årgange, ud over et par intereviews har Præstegård en stor artikel med gode billeder af sognets grænser. Jeg har skrevet en om Kongeåens regulering - med forslag om at føre den tilbage til den oprindelige tilstand - lige som Skjern å.

 

I eftersommeren udgav vi til gadefesten et lille hefte med mange billeder af gadens beboere, mest børn og lidt om historien: Gadefest på Jedsted Klostervej

 

Årets tredje hefte er en ny udgave af Nørregade (Bramming) - den gamle var 7 år gammel og udsolgt. Men der er alligevel sket meget i de år, både har vi fået nye billeder, og så er der sket en del, bl.a. den frygtelige pizzeriabrand i 2008, hvor jeg tror vores beskrivelse er den bedste - de forskellige steder i pressen behandler sagen meget isoleret.

Jeg er så blev færdig med en oversættelse til Solidaritet Forlag, den kommer nu først efter jul. Det er Hal Draper: Proletariatets diktatur fra Marx til Lenin, hvor han behandler det Marx har sagt, modstillet med alle tidens mange forvanskninger. En spændende bog for de der interesserer sig for Marx.

En lidt mere speciel ting har jeg lavet til min mor: En potpourri af postkort fra Slagelse, de allerfleste fra tiden omkring 1. verdenskrig - med lidt tekst hist og pist.

Michael Schølardts fødselsdag m.v. plus om Ea Gomard

Det er jo ikke noget særligt at blive efterlønner og have fødselsdag. Lidt mere specielt er det så i samme anledning at have afleveret et speciale i pædagogisk filosofi til Århus Universitet, ’Den tørv min tjener har skåret’: naturopfattelser i vestlig filosofi.

Egentlig kender jeg Michael fordi jeg kendte Ea, hans kone, som var smed og ansat på Novo dengang da vi var medlemmer af Revolutionære Socialister. De rejste rundt i Kina da drengene var 3-5 år, det må have været i 1980erne og Ea sagde at børnene var et godt udgangspunkt for kontakt med kineserne. Ea fik så kræft i 00erne og besøgte en indiansk medicinmand i USA, hvor det nok udsatte hendes død. Forinden havde hun sagt op på Novo hvis personalepolitik hun syntes var for lousy, og havde meldt sig på Danmarks Biblioteksskole.  Hun sad vistnok også i bydelsrådet. Men for en 6-7 år siden var vi så til hendes afskedsfest, hvor hun havde bestemt at der skulle være portvin fra fad - det havde Michael sit besvær med at skaffe. Men ellers var der lysbilleder, taler og musik til Eas ære - det har altid været sådan jeg har forestillet mig jeg gerne ville have min begravelse.

Kort forinden var de blevet skilt, men Michael havde nu lige bygget hende et flot 12-kantet hus i samme haveforening (HF Frederikshøj i Sydhavnen) - det er der Michael og kone nu bor, mens en af sønnerne har arvet det gamle. Da hun var ved at dø stod Michael i døren og tog sig en smøg (der var rygeforbud) hvorefter Ea lukkede det ene øje op og sagde: Jeg har set det!

Festen i går blev holdt i Karens minde, en gammel skovpavillon der oprindeligt stod et sted ved Roskilde, men som Nationalmuseet havde fået. Da Ea fik nys om det henvendte hun sig til Nationalmuseet og sagde at hun synes det skulle stå i parken ved Karens minde. Det fik hun dem sgu til, og de lagde nyt gulv i tilmed. Hun sørgede også for at det ikke kom til at ligge der hvor Nationalmuseet oprindeligt havde tænkt sig, nemlig lige op ad Haveforeningen, hvor de boede - så hun fik det rykket et par hundrede meter væk, hvor det nu ligger skønt - specielt ved fødselsdagsfesten hvor der var sol hele dagen. Michael fortalte at han havde været med til at besætte Karens Minde for en halv snes år siden, det var nedrykningstruet (der skulle have været en stor kontorbygning) - det lo de en del af den sommer for det var nok nærmere 25 år siden. Siden ’ 97 indeholder den smukke bygning i Rosenborg-stil (men fra 1910 tror jeg) kulturhus og bibliotek. I forbindelse med Åndssvageforsorgens udlægning i 1980 var  Karens Minde blevet

nedlagt som institution og overtaget af kommunen.

Festen forløb med taler af sønnerne, der nu tydeligvis var ældre end dengang i Kina, flerstemmigt Internationale af to sild med røde læber og en elskovsfuld tale af Michaels bankrådgiver - og kone. Og så optrådte Peter Larsen med ideer til bl.a. Enhedslistens dresscode. Men du skulle lige have lidt om hvordan man kan skabe sit liv når man er venstreorienteret i København SV.

Tulle er død

Her i eftermiddag står der så i Bramming Ugeavis at Tulle er død. Tulle hed rigtigt Christel Schønnemann og var en trofast låner på biblioteket, det var vist mest som bud for sine ’mænner’ som hun kaldte sin mand og søn, der skulle have spændingsbøger. Enten læste hun ikke selv, eller også fandt hun dem selv. I hvert fald kom hun altid hen til mit skrivebord og stak en æske gajol ud og sagde: Du skal lige have en, Stig. Jeg husker hende bedst fra det gamle bibliotek (1967-86) hvor hun for mange år siden kom styrtende ind, rød i hovedet og råbte: Hjælp mig Stig, jeg skal have en bog om svampe, jeg har plukket svampe og nu er min mand syg, så jeg ved ikke om de var giftige. Det er jo sjældent at biblioteket yder førstehjælp, så jeg skyndte mig lidt og hun fik sin svampebog og gik hjem. Jeg blev aldrig rigtigt klar over om det var for sjov - for hun var sådan et livstykke med godt humør og et klap på kinden til bibliotekaren. Men hun er så også gået heden. Hun var faktisk en del ældre end i min erindring: 23.4.1921-5.7.2013

Ursula Reuter udstiller

Har lige været på Møn for at besøge Ursula Reuter - hun har jo været så sød at vi måtte bruge et par at hendes billeder som omslag for et par Solidaritet-udgivelser om/af Luxemburg. Den sidste var Breve fra fængslet, som jeg jo så havde med til hende, plus en flot stor plakat for bogen som Michael Schølardt havde fået lavet.

Samtidig så jeg det Ursula var i færd med at lave, nemlig billeder til en udstilling der skal repræsentere et tværsnit at hendes produktion, herunder også nogle billeder malet på glas af stærke kvinder. Som jeg forstod det belv det til en lokal udstilling, måske http://www.44moen.dk/

 

 

Den globale krise - anmeldelse

Den globale krise – en holdbar status over krisen

Af Anders Hadberg d. 15.12.2012

Solidaritet har netop udgivet bogen ”Den globale krise”. Bogen er en oversættelse af David McNally’s engelske værk ”Global Slump” fra 2010.

Bogen er McNallys forsøg på at fortolke den økonomiske krise, mens den udfolder sig. Ikke blot er bogen en sammenhængende analyse af krisen. Den er samtidig et forsøg på at kombinere en præcis historisk og økonomisk forklaring af krisen med politiske analyser og handlingsanvisning.

McNallys bog er metodisk stilren. Fra de konkrete begivenheder i den finansielle nedsmeltning i 2007-09 arbejder han sig ned sammenhængen mellem den økonomiske krise og kapitalismens langsigtede historiske udvikling. McNally blander sig dermed også i debatten om finanssektorens nye rolle i kapitalismen – den såkaldte ’finansialisering’.

Herefter ser McNally på udviklingen i klasseforholdene i den nyliberale kapitalisme og skabelsen af arbejderklassen globalt. Han undersøger den nye sammenhæng mellem klasse og race og deres ofte modsætningsfyldte forhold. På baggrund af denne analyse slutter McNally med at se på modstanden mode kapitalismens krise. Heri forener McNally ikke blot sin analyse af krisen med klassespørgsmålet, men han tegner ligeledes billedet hvordan arbejderklassens modstand udspiller sig og hvor den spiller sammen med (eller ikke gør!) andre modstandsgruppers forholdsvist nye modstandsformer.

McNally genopliver en tradition inden for venstrefløjen, hvor analysen af historien, økonomien og politikken var uadskillelige og hvor det normative endemål om socialisme var en lige så uløselig del af den intellektuelle gerning.

Moden på venstrefløjen har ellers i nogle årtier peget i en anden retning. I en situation, hvor massebevægelser med rod i arbejderklassen og især fagbevægelsen har været sparsomt i både Europa, USA og Asien, har den adskillelsen mellem den akademiske gerning og den politiske (revolutionære) praksis været adskilt.[1]

I det kommende nummer vil jeg gå i dybden med McNally’s analyse af krisen og dens sammenhæng med kapitalismens udviklingshistorie.

Indtil videre skal blot lyde en opfordring til selv at skaffe bogen. Den er et stærk redskab for alle, der ønsker at vide mere om krisen og modstanden. Bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog i Solidaritets udgivelse har en meget læsevenlig opsætning.

Kilde: Solidaritet, nr. 4, december 2012, side 24. http://www.solidaritet.dk/tidsskrift



----
Du kan købe bogen for 100 kr. ved henvendelse på nedenstående adresse: http://www.yourvismawebsite.com/solidaritet/shop/product/david-mcnally

---

[1] Læser man for eksempel debatten mellem Michel Husson (fransk økonom tilknyttet NPA) og Andrew Kliman (amerikansk marxistisk økonom) fra 2010 får man indtrykket af at der foregår to debatter: én om analysen og metoden; en anden om de programmatiske