onsdag den 2. december 2015

Årets boghøst


Boghøsten har nok været lidt over middel, i hvert fald sidemæssigt. 

Mest bemærkelsesværdigt finder jeg Et herligt liv – en ungdom i VS og afdelingen i Esbjerg. Baggrunden var en fødselsdag hvor en gammel VSer sagde at jeg burde fortælle VS' historie, de unge mennesker i Enhedslisten have godt af at høre om dengang med VS-kysten og den sprudlende aktivitet. Så det første halvår af 2015 var mit spisebord dækket med alle årgangene af VS-bulletin og Intern Debat som var de primære inspirationskilder til et skriveri der kom til at koncentrere sig om årene 1975-85, herunder også en masse kontakter med gamle venner, og alle syntes det var en spændene ide.

En anden af Solidaritets udgivelser var 

Richard Seymour: 
Deres krise, vores løsninger 
som jeg har 
oversat – et vigtigt indlæg i kriseforklaringernes morads. 

Og så havde vi besøg af Richard i anlednings af Transforms årlige konference. 

Bogen har været anmeldt i både Weekendavisen og i Det ny Clarté.







Af lidt mindre format var min bearbejdning af 
Per Clausen: Rosa Luxemburg 
et foredrag om min helt.


På det lokalhistoriske plan kom så den anden dag årgang 8. af Kongeåen, hvor receptionen samlede 80 mennesker i Vilslev forsamlingshus som hørte elektriker Johs. Mikkelsens morsomme beretning om sin ungdom hvor han var i lære på Jedsted Mølles elektricitetsværk. 




Samtidig kunne man købe et fint lille hefte med erindringer, Svend Eilrich: En skoledreng i Vilslev efter verdenskrigen 
– som jeg også har redigeret.