Du skal nu lige
have et billede af August, som jeg fandt for nogen tid siden, måske på den der
facebook om Slagelse. Jeg har glemt hvor det er taget, men August kom hver dag
til Vandværket som var sidste station på hans rute. Her satte han fast til
familien Nielsen: 1 liter sød og 1 liter børnemælk. Det sidste havde et højre
fedtindhold, til ære for huset barn, der dengang måtte formodes at have godt af
den slags. Den var synlig på sin røde kapsel. Men ved Vandværket vendte August
- jeg husker nu ikke tiden med gummihjul, men den før, men August med hans
lille overskæg og et udseende der var lidt højtideligt (han var jo også formand
for Sygekassen i Landsogn, husker jeg vel). Det var ikke svært at få lov til at
køre med ham, det kunne ske hvis jeg fik lov til at besøge Agnar der boede på
vejen hjem til mejeriet, på Enghavevej. Men så skulle man jo gå hjem! Sjældent
kunne man få August til at sætte hesten i trav, det var ellers morsomt at
opleve fra kuskesædet ved siden af August. Under kuskesædet var en kasse hvor
det dyre smør blev opbevaret, og på den ene side af vognen var en hane hvorfra
man kunne tappe kærnemælk til salg i løs vægt. Man kunne høre langt væk når
August var på vej, de tomme mælkeflasker klirrede lystigt, når du hjulene ikke
var af gummi og vejen ikke asfalteret. Augusts hest fejrede til tider rutens
slutning ved aflæggelse af en dynge hestepærer som overbo Johansen fluks
strøede på sin roser, det skulle være så godt. Officielt hed han August Jensen
og boede på Strandvejen 74, overfor Mejeriet Landsogn (nr. 67).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar